En bedre folkeskole

Danske unge skal have de bedste muligheder i livet, og det kan vi give dem gennem et uddannelsessystem i verdensklasse. Der skal være fokus på fagligheden, og det kræver mere respekt for lærerne og mere disciplin i skolen.

Jeg ønsker at børn og unge får de bedste muligheder i livet. Om de ønsker, at bliver læger eller håndværkere, hjemmehjælpere eller piloter, det mig fuldstændig ligemeget. Jeg mener, at nøglen til det gode liv for de fleste mennesker er, at man trives og bliver fagligt dygtig til sit hverv. Hvis man trives og er dygtigt, så har man de bedste forudsætninger for at forsørge sig selv og hjælpe andre.

At vælge skole er en stor og vigtigt beslutning i mange familier, og jeg mener, at der bør være frit valg mellem grundskolerne i familiens lokalområde.

Der er brug for øget faglighed

Folkeskolen kan blive endnu bedre, hvis vi alle – børn, forældre, lærere og ledelse – i samlet folk støtter op om tanken om, at skolen grundlæggende er en læringsplads, hvor der er ro og respekt for læren i klasserummet. Det hjælper ikke, at man skal bruge 5-10 minutter på at skaffe ro i en klasse, før man kan starte på den egentlige undervisning.

Det er ikke noget med, at man skal rejse sig op for læren eller gå i skoleuniform. Det er et spørgsmål om, at man bl.a. hjemmefra har fået så meget pli, at man indordner sig, når klokken ringer. Der er stadig plads til tant og fjas i frikvarterer, og mere udfoldelse i musik, idræt og nogle andre fag.

Lærerne fortjener ros

Det er ikke for nemt at være lærer nu om dage, og de fortjener ros. Der er et stort sygefravær på lærerværelserne rundt omkring. Det tyder på, at skolereformen ikke er kommet helt godt fra start. Der er plads til forbedringer, og man skal tage reformen op til revision. Fastholde de gode ting og luge ud og gøre de dårlige elementer bedre.

Lærer og ledelse bør i højre grad sammen tilrettelægge skolens hverdag. Det er ikke en politisk opgave. Hvis en lærer har det bedre med at have noget af sin ikke-katetertid hjemme, bør der være mulighed for det. I bund og grund er det et spørgsmål om tilgængelighed og tilstedeværelse, når behov for skole-hjem-samtaler opstår, og udfordringerne kræver opfølgning